top of page

Vores indgangsparti ved køkkendøren

  • Forfatters billede: Alice Jacobsen
    Alice Jacobsen
  • 9. dec. 2020
  • 2 min læsning

Opdateret: 10. dec. 2020

Lige siden vi købte huset har det vist sig, at vi altid bruger køkkenindgangen mod vores gårdsplads.


Det har længe stået på to do listen at køkkendøren trængte til ny maling. I de senere år er det derudover begyndt at regne ind fra det lille tag, og i juli måned 2020 har Alexander og jeg opsat regnvandsopsamlingsbeholdere i entreen.


Jeg går i gang med malerarbejdet hen over sommeren. Den gamle maling skrabes, afbrændes og slibes af. Brænderen virker ikke så hensigtsmæssigt, da det går alt for langsomt, så excentersliberen bliver taget i brug. Jeg har altid sværget til at bruge oliemaling, da overfladen er hård og langtidsholdbar, men den type maling er nu erstattet af miljøvenlig udendørsmaling. Døren får først grundmaling og derefter to strygninger med den dækkende maling. Nu får vi se, hvor længde den maling holder.


Mathias er på besøg i juli måned, og ikke alene retter han op på yderdørens hængsler, men går alle døre i stueetagen igennem, så nu hverken hænger eller binder dørene.


Christoffer er primus motor på det lille tagudhæng.

Han skærer alle dele af træ til, som skal bruges som vindskeder og underliggende træ til tagrenderne.

Det er 30 grader i begyndelsen af august, så det er et lidt besværligt arbejde at krybe under taget, og få rettet tagpappet til så det ikke buler. Vi har valgt metoden med tagpap, der lægges direkte på et flat underlag og limes med asfaltklæber i kanterne.


Jeg er stor fan af at bruge de lokale byggeforretninger:

Klintebergs i Markaryd giver mig 25% som fordelskunde, fordi jeg har fortalt dem, at jeg kommer til at handle hos dem de næste mange år. De er utroligt servicemindede, - jeg er på fornavn med både Sven-Inge, som ejer forretningen og Leif, som har forstand på det hele. Jeg har ud over at købe al maling der, også købt tapet og et projekt med at renovere vores badeværelse.


Balkhed byggemarked har alt inden for byggematerialer. Også der får jeg 10% på de fleste varer, og ret til brug af trailer ved køb af større mængder spånplader og lignende. Det er også gennem Balkhed, jeg køber den nye brændeovn.


Endelig er Nilssons Plåtslageri kommet til på listen. Her har jeg fået produceret pladesmedsarbejde, så som tagrender og 'gavelbläck', som netop skal afslutte overgangen fra tag til træværk.






 
 
 

Comments


Udvalgte blogindlæg
Kom tilbage igen snart
Når indlæg er udgivet, kan du se dem her.
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page